Rustning

Forskellige typer af ridderrustninger fra Middelalderen.

En rustning er en dragt, der har til formål at beskytte bæreren mod skade frembragt af våben, oftest i militært øjemed. Rustninger blev hovedsageligt anvendt af soldater i middelalderen på hele kloden. Til at begynde med var rustningerne lavet af læder, som imidlertid ikke yder ret megen beskyttelse. I bronzealderen udnyttede man bronze til at danne en ny og mere solid rustning. Bronzen var imidlertid for svag overfor sværd og pile, og i jernalderen begyndte man at lave rustninger af jern. Rustninger er gennem tiden også blevet benyttet til beskyttelse af dyr, eksempelvis heste og elefanter.

Historie i Danmark og Nordeuropa

Rustningen er en meget gammel opfindelse. I Danmark kan den dateres tilbage til stenalderen, hvor man undertiden benyttede vamse af læder og skind, når man var på jagt for at beskytte sig mod dyr som uroksen og vildsvinet, som kunne blive aggressive og gå til angreb. Efter stenalderen kom bronzealderen, som har taget sit navn efter det materiale, som det på denne tid var populært at lave redskaber af. Ikke blot rustninger, men også pilespidser og smykker blev støbt af bronze. Bronzerustninger var langt mere solide, og deres effektivitet gjorde, at de blev brugt i kamp mellem de forskellige stammer. Hen mod slutningen af Bbonzealderen opdagede man et nyt metal, jern, som viste sig at være langt mere solidt. I en periode blev begge metaller anvendt. På grund af jerns soliditet ebbede fremstillingen af bronzegenstande efterhånden ud, og en ny tidsalder begyndte: jernalderen. Den mest anvendte form for jernrustning var brynjer. De bestod af en masse små ringe sat sammen til et tungt 'tæppe'. Ringene var effektive mod spyd og pile. Ringbrynjerne var dog relativt dyre at lave, og op gennem Vikingetiden var det de fornemme folk, som bar brynjer, mens menige soldater måtte lade sig nøje med lædervamse.

Senere begyndte man også at fremstille en ny form for brynje, som bestod af en masse jern lameller, som var sat sammen efter samme princip som ringbrynjer. Idéen var taget fra det sydlige Europa og Lilleasien. Denne opfindelse nåede dog ikke at få stor udbredelse i Danmark, idet den hurtigt blev erstattet med pladerustninger. Lidt efter lidt begyndte man at placere hele plader af metal uden på brynjen på de mest udsatte steder. Runde plader, de såkaldte rondeller, blev i slutningen af det 13. århundrede placeret på knæene og ved skuldrene. I løbet af det 14. århundrede begyndte man at fremstille hele rustninger af jern, som ydede optimal beskyttelse mod sværd. Denne form for rustning er den mest kendte. Den forbindes ofte med riddere. Udviklingen af disse pladerustninger fortsatte i lang tid, mens krudtet kom til Europa, så stærkere våben som pistoler og kanoner blev anvendt i krig og gjorde pladerustningen mere og mere ubrugelig. Armbrøsten blev også rustningen en hård modstander.

Efterhånden som skydevåben blev bedre, lagde man rustningen fra sig. Det skete i starten af det 17. århundrede.

Andre sprog
العربية: درع (بذلة)
беларуская: Браня
български: Броня
brezhoneg: Houarnwisk
català: Armadura
čeština: Zbroj
Deutsch: Rüstung
English: Body armor
Esperanto: Armaĵo
فارسی: زره
suomi: Haarniska
Gàidhlig: Armachd
galego: Armadura
עברית: שריון גוף
hrvatski: Oklop
magyar: Páncél
Bahasa Indonesia: Zirah
íslenska: Herklæði
italiano: Armatura
日本語:
ქართული: აბჯარი
ಕನ್ನಡ: ಕವಚ
한국어: 갑주
lietuvių: Šarvai
मराठी: चिलखत
नेपाल भाषा: नहाः
Nederlands: Harnas
norsk nynorsk: Rustning
norsk: Rustning
occitan: Armadura
polski: Zbroja
português: Armadura
română: Armură
русский: Доспехи
srpskohrvatski / српскохрватски: Oklop
Simple English: Body armour
slovenščina: Oklep
shqip: Armatura
српски / srpski: Оклоп
Türkçe: Zırh
українська: Обладунок
اردو: بکتر
хальмг: Лувц
中文: 盔甲