Robert Hue

Robert Hue, egentligt: Robert Georges Auguste Hue (født 19. oktober 1946 i Paris-forstaden Cormeilles-en-Parisis i Val-d'Oise, Île-de-France) er en fransk kommunistisk, senere demokratisk socialistisk partileder. Han var kandidat ved præsidentvalgene i 1995 og 2002.

Partileder

Robert Hue blev medlem af det franske kommunist parti (PCF) i 1962. Han forlod partiet i 2008.

Hue var partiets generalsekretær (Secrétaire national) i 1994–2001, og han var dets formand (président du PCF) i 2001–2003. Marie-George Buffet blev Robert Hue's efterfølger som kommunistisk partileder.

I 2009 blev Hue formand for det lille venstreorienterede parti den progressive bevægelse (MdP eller MDP). Fra 2012 deltager det lille parti i et parlamentarisk samarbejde med det radikale venstreparti i Nationalforsamlingen og i Senatet.

Andre sprog
Deutsch: Robert Hue
English: Robert Hue
español: Robert Hue
euskara: Robert Hue
français: Robert Hue
italiano: Robert Hue
Mirandés: Robert Hue
Nederlands: Robert Hue
polski: Robert Hue
русский: Ю, Робер
Türkçe: Robert Hue