Mad i middelalderen

Bønder, der tærsker siligo, en gammel hvedesort. Fra Tacuinum Sanitatis (15. århundrede).

Mad i middelalderen betegner forskellige europæiske kulturers mad, spisevaner og kogekunst omtrent i perioden fra 5. århundrede til 16. århundrede. I denne periode opstod mange nye madvaner og disse lægger grunden til den nutidige madkultur i Europa.

Brød var kostens hovedbestanddel sammen med forskellige andre kornprodukter såsom grød Almindelige retter var supper og gryderetter. Vin, vineddike og verjus (sur saft af umodne vindruer) blev ofte brugt til smagsgivning i retter, sammen med honning og sukker for dem, der havde råd. Således var søde og sursøde retter almindelige. Mandler, søde eller bitre og enten hele, hakkede eller i saftform som mandelmælk, blev ofte anvendt i retterne. Nogle mener, at kød mest var et privilegium for de rige ligesom importerede fødevarer fra andre regioner. Når de rige og priviligerede spistes kød, var det overvejende svinekød og hønsekød. Det er dog andre kilder som taler i modsat retning for hvad bønder og håndværkere spiste. Bevarede kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller os, at kødforbruget lå højere end i dag[1].Forskellige kostskemaer fra 1200-tallet siger, at en fuldvoksen person skulle have 1½ kg kød om dagen [2]. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød[1][2] og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede[2] hvilket skyldtes at svinene var meget mindre i middelalderen. Det høje kødforbrug skyldtes at korndyrkning var omstændeligt og for arbejdskrævende[1][2].

I Nordeuropa spistes også sild, torsk og andre salt- og ferskvandsfisk.

Handel med fødevarer mellem forskellige regioner gjordes vanskeligt af lange transporttider og ineffektive konserveringsmetoder. Derfor var det mest de rige, der havde råd til importerede fødevarer såvel som krydderier.

I Middelalderen, hvor hungersnød var almindeligt, udgjorde maden en indikator for en klasses levestandard på en måde, der er ukendt i de fleste ilande i dag. Desuden var love, der begrænsede de forskellige klassers (under adelsklassen) adgang til bestemte fødevarer, hyppige. Det var i herskerklassen en tro på et gudeligt sammenhæng mellem arbejde og mad, således at groft arbejde krævede grov, billig mad, mens adelen havde brug for noget mere raffineret.

Andre sprog