Induskulturen

Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan.

Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer.

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2.[1] Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod,[2][3] der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder.[4][5][6]

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere.[7] Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.

Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan.[8] Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999.[9] Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet,[10] de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati[11] og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi.[12]

Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme,[13][14] men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget.[15]

Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne.[16]

Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning.[17]

Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.

Andre sprog
Boarisch: Indus Kuitua
Deutsch: Indus-Kultur
贛語: 古印度
한국어: 인더스 문명
Bahasa Melayu: Tamadun Lembah Indus
Nederlands: Indusbeschaving
norsk nynorsk: Induskulturen
پنجابی: ہڑپا رہتل
srpskohrvatski / српскохрватски: Civilizacija Doline Inda
slovenčina: Harappská kultúra
slovenščina: Indska civilizacija
svenska: Induskulturen
oʻzbekcha/ўзбекча: Xarappa madaniyati
Bân-lâm-gú: Indus bûn-bêng