Indbyggertal

Et områdes indbyggertal er det antal mennesker, der på et givet tidspunkt (dato) bor inden for et bestemt område.

Opgørelsesmåder

Man skelner ved sådanne opgørelser mellem de tilstedeværende indbyggere (også kaldet de facto-befolkning) og de fastboende/hjemmehørende indbyggere (kaldet de jure-befolkning). Disse kan være meget uens: på steder med fx en stor fisker- eller transportsysselsat befolkning vil en stor del af den hjemmehørende befolkning være fraværende på opgørelsestidspunktet, mens omvendt steder med mange turister eller med offentlige institutioner ( kostskoler, højskoler og lignende) ofte vil have en stor, ikke-hjemmehørende befolkning på opgørelsestidspunktet. Især i ældre tid spillede derfor opgørelsestidspunktet en stor rolle ved opgørelsen af den tilstedeværende befolkning. I Danmark gik man ved folketællinger fra og med 1940 over til at opgøre den hjemmehørende befolkning mod tidligere den tilstedeværende. Betydningen af dette skifte kan vises med to eksempler: i 1935 var den hjemmehørende befolkning i Malt sogn (med Askov højskole) 1.545 beboere, men den tilstedeværende befolkning var 2.112 personer, og i den daværende udprægede skoleby Haslev taltes i 1935 5.302 personer men i 1940 kun 4.735 bosiddende [1].

Andre sprog