Frankrigs kommuner

Koncentrationen af antallet af kommuner i Frankrig - jo mørkere jo flere

En kommune er den mindste administrative enhed i Frankrig. Den består af et klart defineret areal, der i store træk svarer til en mindre by[1] eller en større landsby med de nærliggende landsbyer og bebyggelser. Kommunen er en del af et departement, hvor også cantoner og arrondissementer er underenheder. I modsætning til kommune og departement er de dog kun administrative inddelinger, hvad der ses af, at mens de største bykommuner (Paris, Lyon og Marseilles) er opdelt i arrondissementer, kan et enkelt arrondissement på landet let rumme mange kommuner.

Der er ofte lokale reformer i de franske byer[kilde mangler], hvor kommuner sammenlægges eller deles op. Derfor er antallet af kommuner ikke konstant[kilde mangler]. Pr. 1. januar 2017 var der 35.287 kommuner i Frankrig, og dertil kommer 129 på de oversøiske territorier.[2]


Historisk baggrund

I middelalderen blev udtrykket kommune brugt om de byer i Norditalien, der i teorien var en del af det Tysk-romerske rige, men som reelt var uafhængige og havde herredømmet over det omkringliggende landskab. Det franske ord commune opstod i 1100-tallet ud fra det middelalderlatinske ord communia, som betyder en lille samling af folk, som deler et fælles liv. Herfra blev begrebet overført til de kommuner, der blev skabt i løbet af middelalderen, og som var baseret på et sammensurium af politiske, juridiske og borgerlige frihedsrettigheder, der blev givet dem af områdets fyrste.

Det var dog først med Den Franske Revolution, at der blev skabt kommuner i nutidens forstand. Indtil da havde sognene ofte haft en tilsvarende, men ikke lovreguleret funktion, og det var først den 14. december 1789, at Nationalforsamlingen vedtog en lov, der medførte oprettelsen af kommunerne som den mindste, administrative enhed i Frankrig.

Andre sprog
العربية: بلديات فرنسا
asturianu: Comuña francesa
беларуская: Камуны Францыі
беларуская (тарашкевіца)‎: Камуны Францыі
brezhoneg: Kumun c'hall
Cebuano: Komyun
čeština: Obec (Francie)
español: Comuna francesa
français: Commune (France)
Bahasa Indonesia: Komune di Perancis
日本語: コミューン
Lëtzebuergesch: Gemeng (Frankräich)
lietuvių: Komuna
Bahasa Melayu: Komun di Perancis
Nederlands: Franse gemeente
norsk nynorsk: Kommunar i Frankrike
occitan: Comuna
Kapampangan: Commune king France
português: Comuna francesa
Simple English: Communes of France
slovenčina: Obec (Francúzsko)
slovenščina: Občine Francije
српски / srpski: Француске општине
українська: Комуна (Франція)
oʻzbekcha/ўзбекча: Fransiya kommunalari
Tiếng Việt: Xã của Pháp
Bân-lâm-gú: Hoat-kok ê commune