Frankrig

Den Franske Republik
République française (Fransk) [1]
Motto
Liberté, Égalité, Fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)– i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]
  France métropolitaines placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (grøn)  –  [ Forklaring]

Den Franske Republiks territorier i verden(ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Den Franske Republiks territorier i verden
(ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Hovedstad
og største by
Paris
48°51.24′N 2°21.3′E / 48°51.24′N 2°21.3′E / 48.85400; 2.3550
Officielle sprog Fransk
Regionale sprog
(både officielle
og ikke officielle)
Demonym franskmand
Regeringsform Unitær semi-præsidentiel republik
Emmanuel Macron ( EM)
Édouard Philippe ( LR)
Lovgivende forsamling Parlament
le Sénat
Assemblée Nationale
Dannelse
486 (Forenet under Klodevig)
843 ( Traktaten i Verdun)
5. oktober 1958 ( Femte republik)
Optaget i EU 25. marts 1957
Areal
- Total [3]
674.843 km2  ( nr. 41)
- Kystlinjer
5.500  km
2.889  km
- Nabolande
-  IGN [4]
551.695 km2 ( nr. 47)
543.965 km2 ( nr. 47)
Indbyggertal
 (2015 anslået)
- Total [3]
66.710.000 [7] ( nr. 20)
63.136.180 [6] ( nr. 22)
116/km2  ( nr. 89)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,43 % [9] (2014)
BNP ( KKP) Anslået 2010
- Total
2.145 mia. USD [10]
- Pr. indbygger
34.077 USD [10]
BNP (nominelt) Anslået 2010
- Total
2.582 mia. USD [10]
- Pr. indbygger
41.018 USD [10]
Gini (2008) 32,7 [11]
HDI (2010) Stigning 0,872 [12] (meget høj) ( nr. 14)
Valuta Euro, [13] CFP-franc [14]
  ( EUR,    XPF)
Tidszone CET [8] ( UTC+1)
- Sommer ( DST)
CEST [8] ( UTC+2)
Topografi
- Højeste punkt
Mont Blanc, 4.810  m.o.h.
- Største søer
Bourgetsøen (sommer), 44,5  km2
Lac de Grand-Lieu (vinter), 62,92  km2
- Længste flod
Loire, 1.012  km
- Største ø
Korsika, 8.680  km2
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
F
Luftfartøjs-
registreringskode
F
Internetdomæne .fr [15]
Telefonkode +331
ISO 3166-kode FR, FRA, 250
Foregående stat
til 1958
  1. De oversøiske regioner og kollektiviteter er en del af den franske telefonnummerplan, men har deres egne telefonkoder: Guadeloupe +590; Martinique +596; Fransk Guyana +594, Réunion og Mayotte +262; Saint-Pierre og Miquelon +508. De oversøiske territorier er ikke en del af den franske telefonnummerplan, deres telefonkoder er: Ny Kaledonien +687, Fransk Polynesien +689; Wallis og Futuna +681
  2. Tales hovedsageligt i oversøiske territorier.

Frankrig ( fransk: France), officielt Den Franske Republik ( fransk: République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), til Surinam og til Sint Maarten.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Frankrig blev dannet på resterne af det romerske rige, hvor en germansk slægt kaldet frankerne tidligere styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig afledt af frankernes rige.

Historie

Romerrige og germanske stammer

Det moderne Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget ( Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser: Eksempelvis vedblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem via romerne og slog rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i 400-tallet blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i 400-tallet oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germanske invasorer konverterede den første kendte frankiske konge Klodevig i 498 til den romerske kristendom. De fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom. I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig i landet og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område, vi i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarch i Europa.

Efterhånden blev frankerriget udvidet betragteligt, så det også kom til at omfatte store dele af Nederlandene og Tyskland. Tilværelsen som en uafhængig enhed startede for Frankrigs vedkommende først med delingen i 843 af Karl den Stores frankiske kejserrige i en østlig, en central og en vestlig del. Den østlige del var begyndelsen på det, som blev til Tyskland; den vestlige del er nu Frankrig.

Frankrig i middelalderen

Efter delingen blev Frankrig mere og mere præget af uro. Vikingerne hærgede landet, normannerne i nord kunne ikke altid styres, og den oldgermanske arveskik med at dele landet mellem arvingerne udskilte nye kongeriger. Landet var ekstremt decentraliseret på denne tid; hvis kongen bevægede sig ud fra sit magtcentrum, kunne han risikere at blive taget som gidsel af adelsmænd. Da engelske konger gennem normanniske forbindelser mente at have krav på den franske krone, var der garanteret strid mellem de to lande. Mest voldeligt blev sammenstødet i Hundredeårskrigen fra 1337 til 1453, som egentlig var en række forskellige krige. Krig og pest hærgede landet, og befolkningen blev kraftigt decimeret. Til sidst lykkedes det Frankrig at besejre sine fjender. Adelen havde måttet erkende, at det hidtidige decentraliserede feudale system ikke sikrede et ordentligt forsvar. Den blev derfor tvunget til at lade en samlende konge bestemme mere. Under Charles VII opstod således under Hundredeårskrigen den første samlede franske hær.

Enevælde

Overgangen fra udpræget feudalstyre til stadig stigende magt til kongen fortsatte i løbet af det 1500- og 1600-tallet. De franske konger gjorde efterhånden krav på at være "udvalgt af gud" for at legitimere deres status som herskere. Perioderne under de stærke franske konger blev præget af stigende religiøs uro. Den lutherske lære gav startskuddet til en række trosretninger, der udfordrede den enevældiges monarks gudgivne krav på tronen, og Frankrig indledte undertrykkelse af religiøse minoriteter. Under Bartholomæusnatten i 1572 blev flere tusinde huguenotter (protestanter) massakreret. Den efterfølgende udvandring af dygtige protestantiske håndværkere og handelsmænd betød visse økonomiske problemer for landet. Indadtil blev landet stabiliseret, da forskellige religiøse retninger nu ikke længere kunne forstyrre den enevældige orden.

Andre sprog
Аҧсшәа: Франциа
Acèh: Peurancih
адыгабзэ: Францие
Afrikaans: Frankryk
Akan: France
Alemannisch: Frankreich
አማርኛ: ፈረንሣይ
aragonés: Francia
Ænglisc: Francland
العربية: فرنسا
ܐܪܡܝܐ: ܦܪܢܣܐ
مصرى: فرنسا
অসমীয়া: ফ্ৰান্স
asturianu: Francia
авар: Франсия
Aymar aru: Phransiya
azərbaycanca: Fransa
تۆرکجه: فرانسه
башҡортса: Франция
Boarisch: Frankreich
žemaitėška: Prancūzėjė
Bikol Central: Pransya
беларуская: Францыя
беларуская (тарашкевіца)‎: Францыя
български: Франция
भोजपुरी: फ्रांस
Bislama: Franis
Bahasa Banjar: Parancis
bamanankan: Faransi
বাংলা: ফ্রান্স
བོད་ཡིག: ཧྥ་རན་སི།
বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী: ফ্রান্স
brezhoneg: Bro-C'hall
bosanski: Francuska
ᨅᨔ ᨕᨘᨁᨗ: Perancis
буряад: Франци
català: França
Chavacano de Zamboanga: Francia
Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄: Huák-guók
нохчийн: Франци
Cebuano: Pransiya
Chamoru: Francia
ᏣᎳᎩ: ᎦᎸᏥᏱ
Tsetsêhestâhese: France
کوردی: فەڕەنسا
corsu: Francia
qırımtatarca: Frenkistan
čeština: Francie
kaszëbsczi: Francëjô
словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ: Франкїꙗ
Чӑвашла: Франци
Cymraeg: Ffrainc
Deutsch: Frankreich
Zazaki: Fransa
dolnoserbski: Francojska
डोटेली: फ्रान्स
ދިވެހިބަސް: ފަރަންސޭސިވިލާތް
ཇོང་ཁ: ཕརཱནསི་
eʋegbe: France
Ελληνικά: Γαλλία
emiliàn e rumagnòl: Franza
English: France
Esperanto: Francio
español: Francia
euskara: Frantzia
estremeñu: Francia
فارسی: فرانسه
Fulfulde: Faransi
suomi: Ranska
føroyskt: Frakland
français: France
arpetan: France
Nordfriisk: Frånkrik
furlan: France
Frysk: Frankryk
Gaeilge: An Fhrainc
Gagauz: Franțiya
贛語: 法國
Gàidhlig: An Fhraing
galego: Francia
Avañe'ẽ: Hyãsia
गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni: फ्रांस
ગુજરાતી: ફ્રાન્સ
Gaelg: Yn Rank
Hausa: Faransa
客家語/Hak-kâ-ngî: Fap-koet
Hawaiʻi: Palani
עברית: צרפת
हिन्दी: फ़्रान्स
Fiji Hindi: France
hrvatski: Francuska
hornjoserbsce: Francoska
Kreyòl ayisyen: Frans
Հայերեն: Ֆրանսիա
interlingua: Francia
Bahasa Indonesia: Perancis
Interlingue: Francia
Igbo: France
Ilokano: Pransia
Ido: Francia
íslenska: Frakkland
italiano: Francia
日本語: フランス
Patois: Frans
la .lojban.: fasygu'e
Basa Jawa: Prancis
ქართული: საფრანგეთი
Qaraqalpaqsha: Franciya
Taqbaylit: Fransa
Адыгэбзэ: Фрэндж
Kabɩyɛ: Fransɩɩ
Kongo: Fwalansa
Gĩkũyũ: Baranja
қазақша: Франция
kalaallisut: Franskit Nunaat
ភាសាខ្មែរ: បារាំង
ಕನ್ನಡ: ಫ್ರಾನ್ಸ್
한국어: 프랑스
Перем Коми: Франс
къарачай-малкъар: Франция
Ripoarisch: Frankreich
Kurdî: Fransa
коми: Франция
kernowek: Pow Frynk
Кыргызча: Франция
Latina: Francia
Ladino: Fransia
Lëtzebuergesch: Frankräich
лезги: Франция
Luganda: Bufalansa
Limburgs: Frankriek
Ligure: Fransa
lumbaart: Frància
lingála: Falansia
لۊری شومالی: فرانسأ
lietuvių: Prancūzija
latgaļu: Praņceja
latviešu: Francija
मैथिली: फ्रान्स
мокшень: Кранцмастор
Malagasy: Frantsa
олык марий: Франций
Māori: Wīwī
Baso Minangkabau: Parancih
македонски: Франција
മലയാളം: ഫ്രാൻസ്
монгол: Франц
मराठी: फ्रान्स
Bahasa Melayu: Perancis
Malti: Franza
Mirandés: Fráncia
မြန်မာဘာသာ: ပြင်သစ်နိုင်ငံ
مازِرونی: فرانسه
Dorerin Naoero: Prant
Nāhuatl: Francia
Napulitano: Franza
Plattdüütsch: Frankriek
Nedersaksies: Frankriek
नेपाली: फ्रान्स
नेपाल भाषा: फ्रान्स
Nederlands: Frankrijk
norsk nynorsk: Frankrike
norsk: Frankrike
Novial: Fransia
Nouormand: France
Sesotho sa Leboa: Fora
Chi-Chewa: France
occitan: França
Livvinkarjala: Frantsii
Oromoo: Firaansi
ଓଡ଼ିଆ: ଫ୍ରାନ୍ସ
Ирон: Франц
ਪੰਜਾਬੀ: ਫ਼ਰਾਂਸ
Pangasinan: Fransia
Kapampangan: Pransiya
Papiamentu: Fransia
Picard: Franche
Deitsch: Frankreich
Pälzisch: Frankreich
पालि: फ्रांस
Norfuk / Pitkern: France
polski: Francja
Piemontèis: Fransa
پنجابی: فرانس
Ποντιακά: Γαλλία
پښتو: فرانس
português: França
Runa Simi: Ransiya
rumantsch: Frantscha
Romani: Franchiya
Kirundi: Ubufaransa
română: Franța
armãneashti: Frânție
tarandíne: Frange
русский: Франция
русиньскый: Франція
Kinyarwanda: Ubufaransa
संस्कृतम्: फ्रान्सदेशः
саха тыла: Франция
sardu: Frantza
sicilianu: Francia
Scots: Fraunce
سنڌي: فرانس
davvisámegiella: Frankriika
Sängö: Farânzi
srpskohrvatski / српскохрватски: Francuska
සිංහල: ප්‍රංශය
Simple English: France
slovenčina: Francúzsko
slovenščina: Francija
Gagana Samoa: Farani
chiShona: France
Soomaaliga: Faransiiska
shqip: Franca
српски / srpski: Француска
Sranantongo: Franskondre
SiSwati: IFulansi
Sesotho: Fora
Seeltersk: Frankriek
Basa Sunda: Perancis
svenska: Frankrike
Kiswahili: Ufaransa
ślůnski: Francyjŏ
தமிழ்: பிரான்சு
తెలుగు: ఫ్రాన్సు
tetun: Fransa
тоҷикӣ: Фаронса
ትግርኛ: ፈረንሳይ
Türkmençe: Fransiýa
Tagalog: Pransiya
Setswana: Fora
Tok Pisin: Frens
Türkçe: Fransa
Xitsonga: Furhwa
татарча/tatarça: Франция
chiTumbuka: France
Twi: France
reo tahiti: Farāni
тыва дыл: Франция
удмурт: Франция
ئۇيغۇرچە / Uyghurche: فرانسىيە
українська: Франція
اردو: فرانس
oʻzbekcha/ўзбекча: Fransiya
vèneto: Fransa
vepsän kel’: Francii
Tiếng Việt: Pháp
West-Vlams: Vrankryk
Volapük: Fransän
walon: France
Winaray: Fransya
Wolof: Faraas
吴语: 法国
მარგალური: საფრანგეთი
ייִדיש: פראנקרייך
Yorùbá: Fránsì
Vahcuengh: Fazgoz
Zeêuws: Frankriek
中文: 法国
文言: 法國
Bân-lâm-gú: Hoat-kok
粵語: 法國
isiZulu: IFulansi