Forhistorisk tid

Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Disambig bordered fade.svg "Oldtiden" omdirigeres hertil. For den klassiske oldtid, se Antikken.
« Lucy », et relativt komplet fossil af Australopithecus afarensis fundet i Etiopien i 1974

Forhistorisk tid (præhistorisk tid eller urhistorisk tid) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste stenredskaber for 2,5 millioner år siden til forekomsten af skrift. Udforskningen hører under arkæologi med antropologi mm.. Betegnelsen protohistorie bruges specielt Europa og Nærøsten om tiden omkring skriftens opståen. [1]

Forhistorisk tid betegner forskellige globale perioder. Fra forhistorisk tid udforskes i dag flora, fauna, klima og geologi.

Skriftens tilsynekomst i Asien
Primær kulturRegionTidBemærkning
SumerMellemøsten4. årtusinde f.Kr.Sumerisk kileskrift. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
Induskulturen (Harappa)Indien3. årtusinde f.Kr.Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Shang-dynastietKina2. årtusinde f.Kr.Kinesisk. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
Vedisk kulturIndien1. årtusinde f.Kr.Sanskrit. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
Skriftens tilsynekomst i præ-columbiansk Amerika
MayaMesoamerika1. årtusinde f.Kr.Maya glyf. Keramik, landbrug, byer og kult.
Skriftens tilsynekomst i Europa. Klassisk oldtid
Minoisk kulturKreta2. årtusinde f.Kr.Kretiske hieroglyffer og Linear A. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Oldtidens GrækenlandGrækenland1. årtusinde f.Kr.Græsk. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Det romerske kongedømmeItalien1. årtusinde f.Kr.Latin. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
DanmarkSkandinavien1075[2]Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.

Studiet af forhistorisk tid

Tre-periode inddeling
Holocæn Historisk tid
Jernalder
  Yngre bronzealder  
  Mellem bronzealder
  Ældre bronzealder
Bronzealder
    Kobberalder (Chalcolitisk)  
  Yngre stenalder (Neolitikum)
Ældre stenalder (Mesolitikum/Epipalæolitikum)
Pleistocæn     Ældste stenalder (Yngre palæolitikum)  
    Mellem palæolitikum
    Ældre palæolitikum
  Palæolitikum
Stenalder

Forhistorisk arkæologi er beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon (1919): fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra Ordbog over det danske Sprog (1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord. [3] Men oldtiden (tysk:altertum, fransk:ancien-) kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode: Antikken, ca. 480 f.Kr. – ca. 550 e.Kr. I dag bruges 'oldtid' almindeligvis som betegnelse på tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcis, og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget som opfattes tilbagestående eller forældet, ex. "De lever stadigvæk i oldtiden." [4]

Forhistorisk arkæologi

I 1836 publicerede Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab ved C.J. Thomsen retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager. Inddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges i dag - nu dog med yderligere opdelinger af de oprindelige tre perioder. Allerede C.J. Thomsens elev J.J.A. Worsaae skelnede mellem yngre og ældre stenalder.

I 1838 kom Jacques Boucher de Perthes i karambolage med den bibelske tidsgrænse på 6000 år for menneskets historie, da han fandt ældre stenredskaber i flodaflejringer. Hans tidsangivelse bekræftedes i 1858 af britiske forskere. Efter Charles Darwins ide om evolution udkom John Lubbocks Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages, hvori perioderne archæolithic (senere palæolitisk) og neolitisk forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok så vigtigt var Lubbocks evolutionære syn på menneskets udvikling, og dermed ideen om, at de forhistoriske kulturer viste en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa bidrog til den forhistoriske arkæologi. [5]

Tre-periode inddelingen havde fokus på forholdene i Europa. I dag benyttes den for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod Afrika og Amerika viser en anden udvikling.

Palæolitisk tidsinddeling

Den nuværende periodisering af palæolitikum ervejledende, ikke en angivelsen af præcise tidsperioder. Udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er de stenredskaber, der bliver fundet der. Den oprindelige metodologi blev foreslået af de Mortillet (1866), der overtog princippet om strikt tidsafgrænsning, lede-motiv samt navngivning efter typologisk fundsted fra den geologiske tidsbestemmelse, geokronologien. [6] Som C.J.Thomsen publicerede de Mortillet sin tidsinddeling som leder af Musée des Antiquités nationales i forbindelse med arrangementet af en af de første verdensudstillingerExposition Universelle (1867) (de Mortillet 1867). Arkæologiens værdi blev umiskendelig og overtog nogle af historieskrivningens problemer i Europa; specielt tesen om den kulturelle biologisk-evolutionære historie og tesen om det historistiske.

Først i 1950'erne med Francois Bordes og sidst i 1960'erne med Grahame Clark kom der alternative metodologier. Bordes foreslog at foreskrive procentsatser for de fundtyper, der fandtes på tværs af flere hundredtusinder af år, og som voldte så store hovedbrud i klassificeringen af palæolitikum: typerne bifaces (tveægget håndøkse), levallois og flake-tool. Clark satte fokus på forarbejdningsteknikkens udvikling, og at nye teknologier erstattede ældre. Redskabstyperne kunne derfor fortælle en kulturhistorie. [6] Tidsangivelsen af palæolitikum er blevet både revideret og raffineret. Ideelt set er fundtypen primær, og dateringen af fundkonteksten sekundær – stratigrafisk eller gennem isotop-analyse. Det er nødvendigt at revidere tidsgrænserne for ikke at hænge fast i forældede periodiseringer. Den moderne fortælling om forhistorien har givet plads til synkrone fremstillinger og er ikke kun præget af periodisering. [6]

Arkæologiens succes har banet vejen for tolkninger og bragt den forhistoriske tid fra museets støvede kulisser frem til den moderne videnskab.

Tolkninger af forhistorisk tid

Uddybende Uddybende artikler: Charles Darwin og Verdenshistorie

Hvad der egentlig foregik for hundreder eller tusinder af år siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden vi lever i ....




Cornelius Holtorf

, Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007) [7]

Menneskets evolution

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udvikling

Efter Darwins berømte iagttagelser af finker på Galápagosøerne og hans teori om biologisk evolution fulgte et behov for at eftervise teorien empirisk: eftersøgningen af biologiske spor i fortiden. Evolutionslæren blev i samtiden også opfattet politisk, navnlig da kritikere talte om det, de kaldte socialdarwinisme. Selv om de teoretikere de kritiserede i nogle tilfælde havde skrevet, før Darwins Origin of the Species.

Siden 1960'erne er det lanceret som the New Archaeology og refereret som Bordes-Binford debatten. [8] New Archaeology er et antropologisk studium med fokus på de kognitive aspekter, man formoder det forhistoriske menneske besad, og deres evolution. Perspektivet er også stil versus funktion: Det antropologiske og biologisk-evolutionære har fokus på funktion: Søgningen efter en forståelse for fortidsmenneskets relation til et redskab åbner en fortælling om menneskets evolution gennem motorik og abstrakt tænkning. [9] [10]

Samfundets evolution

Uddybende Uddybende artikel: Samfundsvidenskab

Lewis H. Morgan, en amerikansk antropolog, lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer. Friedrich Engels populariserede denne antropologi i beskrivelsen af den sociale udvikling fra matriarkat til patriarkat og fra endogami til exogami med den endelige udløber heraf som det borgerlige ægteskab. Engels værk havde indflydelse i den politiske bevægelse marxisme, hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes på Emile Durkheims tese om den empiriske socialvidenskab – vanskeligt realiserbar på studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling. [11]

Det indogermanske folk

Malthe Conrad Bruun lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues indo-germaniques'. Den filologiske ide om et oprindeligt sprog medførte også forestillingen om et oprindeligt folk – et urfolk – og en oprindelig region – et urhjem. Ikke usædvanligt blev også den ide manifesteret i politiske bevægelser, specielt i forskellige nationers patriotiske, eller nationalistiske iver efter at finde urhjem eller urfolk indenfor deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for hen ved 8000 år siden er omdiskuteret men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en konkret hypotese er Marija Gimbutas der har beskrevet Kurgankulturen. Der findes endvidere Anatolien-hypothesen ved Colin Renfrew samt flere andre teorier.

Menneskets migration

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udbredelse

Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin, der mente vi havde en fælles stamfader, der måtte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi frembragte flere fossilfund fra både Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien om flere stamfædre. I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse at mennesket havde sin fælles oprindelse i Afrika.

Gen-forskningens indflydelse

Genetik-forskeren Cavalli-Sforza beskæftigede sig tidligt – kort efter opdagelsen af DNA – med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem sprog og gen, i hvilken sammenhæng han også har kommenteret Kurgan-hypotesen og Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse, Out-of-Africa II, blev udviklet i 1980'erne og er baseret på genetisk forskning.

Andre sprog
Afrikaans: Voorgeskiedenis
Alemannisch: Urgeschichte
አማርኛ: ቅድመ-ታሪክ
aragonés: Prehistoria
অসমীয়া: প্ৰাক-ইতিহাস
asturianu: Prehistoria
žemaitėška: Prīšistuorė
беларуская (тарашкевіца)‎: Першабытнае грамадзтва
български: Праистория
brezhoneg: Ragistor
bosanski: Prahistorija
català: Prehistòria
کوردی: پێش مێژوو
čeština: Pravěk
Cymraeg: Cynhanes
Deutsch: Urgeschichte
Zazaki: Vertarix
Ελληνικά: Προϊστορία
English: Prehistory
Esperanto: Prahistorio
español: Prehistoria
eesti: Esiaeg
euskara: Historiaurre
فارسی: پیشاتاریخ
français: Préhistoire
贛語: 史前時代
galego: Prehistoria
Fiji Hindi: Purana itihaas
hrvatski: Prapovijest
Kreyòl ayisyen: Preyistwa
magyar: Őskor
Հայերեն: Նախնադար
interlingua: Prehistoria
Bahasa Indonesia: Prasejarah
italiano: Preistoria
日本語: 先史時代
Patois: Bifuo-Ischri
la .lojban.: prucitri
Basa Jawa: Prasejarah
ქართული: პრეისტორია
한국어: 선사 시대
kurdî: Pêşdîrok
kernowek: Kynsistori
Lëtzebuergesch: Virgeschicht
Lingua Franca Nova: Preistoria
Limburgs: Prehistorie
lumbaart: Preistòria
lietuvių: Priešistorė
latgaļu: Pyrmaviesture
latviešu: Aizvēsture
Basa Banyumasan: Prasejarah
македонски: Праисторија
Bahasa Melayu: Zaman prasejarah
Malti: Preistorja
Mirandés: Pré-stória
नेपाल भाषा: प्रागितिहास
Nederlands: Prehistorie
norsk nynorsk: Førhistorisk tid
Nouormand: Préhistouaithe
occitan: Preïstòria
Pälzisch: Vorgschischd
polski: Prehistoria
Piemontèis: Preistòria
português: Pré-história
română: Preistorie
русиньскый: Правік
саха тыла: Преистория
sicilianu: Preistoria
Scots: Prehistory
srpskohrvatski / српскохрватски: Prahistorija
Simple English: Pre-history
slovenčina: Pravek
slovenščina: Prazgodovina
српски / srpski: Преисторија
Basa Sunda: Prasajarah
Türkçe: Tarihöncesi
oʻzbekcha/ўзбекча: Ibtidoiy jamiyat
vèneto: Preistoria
Tiếng Việt: Thời tiền sử
West-Vlams: Prehistorie
Volapük: Rujenav
Winaray: Prehistorya
吴语: 史前时代
中文: 史前時代
文言: 史前
Bân-lâm-gú: Sú-chêng
粵語: 史前史